Et større udbygningsarbejde ved motorvejsrundkørslerne i Rødekro er i gang, med henblik på at skabe en permanent adgang for særtransporter og modulvogntog.
Arbejdet på den sydøstlige rundkørsel forløber planmæssigt, og de store vindmøllevingetransporter kan allerede nu passere.
Udbygningen af den nordvestlige rundkørsel forventes afsluttet inden påske.
Når udbygningerne af begge rundkørsler er færdige, forventes de at blive godkendt til modulvogntog.
Et modulvogntog er et op til 25,25 meter langt vogntog koblet sammen af to eller tre enheder såsom lastbil, anhænger, trækker, sættevogn eller kærre. Det må samlet veje op til 60 tons.