Med støtte fra FDE-fonden gennemføres for fjerde år i træk arrangementet Transportens Dage i oktober måned. Målet er, at de 200 elever fra 10. klasse i Aabenraa får øjnene op for de mange karrieremuligheder, der er i branchen og kigger den vej, når de skal vælge uddannelsesvej efter 10. klasse. Eleverne skal både besøge virksomhederne og efterfølgende udarbejde opgaver med undervisning fra IBC og EUC Syd.
Ønsker din virksomhed at være med i arrangementet eller er du interesseret i at vide mere, så kontakt Business Aabenraa ved Helle Malene Kjølsen Olsen på telefon: 26197813.
Sidste tilmelding er den 24. juni 2019.