I Padborg Transportcenter finder man et bredt udbud af servicevirksomheder. Én af dem er Signmeup – et skiltemaler firma, med dekorering af lastbiler som primære beskæftigelse. Udover lastbilerne, laver Signmeup også udsmykning af bygninger og facader, og kundegruppen spænder bredt – lige fra håndværkere til butikskæder.

Anders Pedersen, der er stifter og direktør siger:
“Vi beskæftiger os primært med dekorering af lastbiler og trailere. Størstedelen kommer fra Padborg området. Men også biler fra Norge, Sverige og Tyskland er i vores hænder.”

Signmeup kan fejre 10 års jubilæum til september, og Anders fortæller:
”Vi har altid haft til huse her i Padborg. Vi har stor glæde af at ligge i området og være en del af GateDenmark. Vi samarbejder med trailerproducenter og leasingselskaber, der får dekoreret trailerne her hos os, inden de bliver sendt ud i verden til kunderne. Vi har godt fat i markedet og går med planer om at starte flere afdelinger op, rundt om i landet. Men vores hovedsæde vil vi altid have i Padborg.

Signmeup tæller 14 mand, hvilket gør at de kan udføre ordrer hurtigt og effektivt.
“Når vognmænd har deres biler til service i Padborg, kombinerer de det ofte med et besøg hos os til foliering, eller småreparationer af allerede eksisterende folie. Vores slogan er “Reklame til tiden” – og vi lever efter det. Det ligger os meget på sinde at vognmændene kan få deres lastbiler hurtigt ud på vejene igen – og kan komme videre med deres forretning.

FUN FACT:
Signmeup har i én ordre folieret 100 trailere til Smyril Line i Island –
Det svarer til 3,5 km print, 3,5 km laminat, 1,5 km skærefolie samt 1,5 km applikering – i alt 10 km materiale.


Foto: TIP Trailer