I et grænseområde som GateDenmark, hvor tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft er stor, udgør de internationale medarbejdere en væsentlig ressource for de lokale virksomheder. For at maksimere potentialet hos disse medarbejdere har Padborg Transportcenter nu gjort det nemmere for virksomheder at tilbyde danskundervisning tæt på arbejdspladsen.

Du behøver ikke længere at sende dine medarbejdere langt væk for at få danskundervisning. Nu kan de få undervisningen i Padborg, hvilket sparer dem for unødig transporttid.

Næste kursus starter d. 17. september 2024 i Padborg Transportcenters lokaler på Toldbodvej 2 i Padborg.

 

Om kurset

Kurset i dansk som andetsprog er rettet mod udenlandske medarbejdere på forskellige sproglige niveauer. Undervisningen har fokus på hverdagskommunikation og branchespecifikke fagudtryk, som kan lette den daglige kommunikation og øge medarbejdernes selvtillid i at tale, forstå og læse dansk. Desuden vil der være en særlig vægt på kulturforståelse, som hjælper medarbejderne med at navigere i danske arbejds- og sociale sammenhænge.

Undervisningen er tilrettelagt i små hold med minimum 12 deltagere, hvilket sikrer en differentieret undervisning, der imødekommer de enkelte kursisters behov. Kurset afholdes én gang om ugen, enten tirsdag eller torsdag, afhængigt af holdets niveau.

Der er mulighed for løntabsgodtgørelse via AMU/VEU samt eventuelle tilskud fra kompetencefonde.

 

Fordele ved deltagelse

  • Øget motivation og sammenhæng mellem sprogundervisning og det daglige arbejde
  • Bedre forståelse og brug af danske fagudtryk
  • Øget selvtillid og sikkerhed i at tale, forstå og læse dansk
  • Forbedrede sociale færdigheder i samarbejdet med dansktalende kolleger
  • Medarbejderne bliver mere selvhjulpne og effektive i deres daglige opgaver

Tilmelding

Læs mere og tilmeld din medarbejder her.

For mere information eller hjælp med tilmeldingen kontakt Jesper Schimann Hansen, direktør i Padborg Transportcenter på: jsh@padborgtransportcenter.dk eller på 79304004.