– et indlæg af chefkonsulent Marianne Frank, ITD Padborg
Virksomheders samfundsansvar bliver en stadig vigtigere del af det at drive forretning på. Flere virksomheder tager således aktivt ansvar og integrerer hensyn til blandt andet klimamæssige, sociale og etiske forhold i deres forretningsaktiviteter og i interaktionen med deres interessenter.
Der bruges forskellige betegnelser til at beskrive virksomheders arbejde med samfundsansvar, blandt andet Corporate Social Responsibility (CSR), social ansvarlighed, bæredygtighed og tredobbelt bundlinje.
Uanset betegnelse, så skal virksomhederne i stigende grad forholde sig til både skrevne og uskrevne krav fra kunder, medarbejdere, investorer, myndigheder og andre interessenter, der handler om at udvise og dokumentere ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund.
I Danmark er det frivilligt for virksomhederne, om de vil arbejde med CSR eller samfundsansvar, dog har det i efterhånden en del år været et krav for de største danske virksomheder at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, jf. §99a i Årsregnskabsloven. Lovkravet betyder, at virksomhederne skal forklare og begrunde deres valg – også hvis de ikke har nogen CSR-politikker.
For at styrke redegørelserne om samfundsansvar har brugen af såkaldte ESG-nøgletal sideløbende vundet indpas. ESG står for Environment (miljø), Social (Sociale forhold) og Governance (ledelse) og er ikke-finansielle nøgletal, som kan bruges til at evaluere, hvor godt en virksomhed overholder de mål for bæredygtighed og samfundsansvar den sætter.
I dag anvendes ESG-data i vidt omfang til at kommunikere virksomhedens bæredygtighedsstrategi og -præstationer over for investorer og banker, som anvender nøgletallene – sammen med de finansielle data – til at vurdere, hvor risikable virksomhederne er og hvilke omkostninger, der er forbundet ved at investere i eller udlåne penge til dem.
Brugen af ESG-nøgletal kan øge gennemsigtigheden, ikke bare overfor investorerne, men også over for virksomhedens kunder og andre samarbejdspartnere, der i stigende grad anmoder om ESG-oplysninger til brug for egne bæredygtighedsrapporter. For virksomheden kan ESG-nøgletallene bidrage til et bedre datagrundlag med henblik på risikoanalyse og strategiudvikling – især hvis virksomheden også sætter måltal for de forskellige nøgletal.
MEN, hvor det indtil nu har været vide rammer for arbejdet med, og rapporteringen af bæredygtighed og ESG-nøgletal, skærper vedtagelsen af et nyt EU-direktiv kravene til virksomheders rapportering på det ikke-finansielle område.
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der forventes endeligt vedtaget af Rådet den 28. november 2022 har til formål at ensrette rapporteringen og øge gennemsigtigheden på bæredygtighedsområdet, så investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter lettere kan vurdere og sammenligne, hvordan den enkelte virksomhed bidrager til bæredygtighed i samfundet.
Hvem bliver omfattet af CSRD og hvornår?
Implementeringen af CSRD i dansk regnskabslov vil finde sted i tre faser:
- fra 1. januar 2024 for store virksomheder af offentlig interesse (med over 500 ansatte), der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, med rapporter, der skal forelægges i 2025;
- fra 1. januar 2025 for store virksomheder, der i øjeblikket ikke er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering (med mere end 250 ansatte og/eller 40 mio. EUR i omsætning og/eller 20 mio. EUR i samlede aktiver), med indberetninger forfaldne i 2026;
- fra 1. januar 2026 for børsnoterede SMV’er og andre virksomheder, med rapporter, der skal forelægges i 2027. SMV’erne kan dog fravælge sig det indtil 2028.
CSRD vil i første omgang omfatte ca. 50.000 af de største virksomheder i EU. Men selv mindre virksomheder kan allerede nu blive berørt af de skærpede krav, fordi det for de store aktører kan blive nødvendigt at indhente oplysninger hos deres leverandører og samarbejdspartnere for at kunne efterleve rapporteringskravene. Tilsvarende ses generelt voksende anmodninger om bæredygtighedsinformation fra fx investorer og banker for indskud eller lån af kapital.
Det kan derfor anbefales, at man som virksomhed allerede nu gør sig nogle overvejelser på området.
Hvad skal der rapporteres om?
Det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere om, er ved at blive fastsat i en række standarder i EU. Grundlæggende vil det blive tale om en mere detaljeret rapportering i forhold til, hvad nogle, især større virksomheder, i dag allerede er bekendt med i deres ESG-rapporteringer.
Der vil desuden være krav i forhold til revision af bæredygtighedsoplysningerne og krav om digital indberetning.
Hvordan kommer jeg i gang?
For mange virksomheder virker det komplekst at skulle navigere mellem de begreber, krav, forventninger og muligheder, der betegner virksomheders samfundsansvar.
Hos ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport mærker man den øgede fokus på CSR, ESG og CSRD – og ikke at forglemme FN’s 17 Verdensmål (SDG), som i de senere år også har fået en væsentlig indflydelse på bæredygtighedsagendaen. Flere af organisationens medlemmer arbejder således allerede systematisk med eller modtager forespørgsler på området.
Der er også mange af medlemmerne, der faktisk allerede arbejder med samfundsansvar og bæredygtighed i det små – dog uden at kalde det for CSR. Det kan fx være i form af donationer, medarbejderordninger, CO2 tiltag eller deltagelse i brancheinitiativer så som fx ”Lastbilkaravanen”, der har til formål at sætte fokus på trafiksikkerheden blandt de mindre årgange.
Til de virksomheder, der ikke tidligere har beskæftiget sig med bæredygtighed og samfundsansvar eller som har behov for at arbejde mere detaljeret med hertil knyttede områder har ITD følgende overordnede råd til at komme i gang.
- Kridt banen op! – få styr på begreber, spilleregler og retningslinjer
- Hvem er vores interessenter og hvad er deres forventninger?
- Hvad vil vi, hvad er vores værdier og hvad gør vi allerede i dag?
- Sæt rammerne og retningen for arbejdet – indtænk risici og muligheder
- Sæt måltal (KPI, ESG) og følg op på indsatser og præstationer
Undlad at gabe over for meget på en gang.
