Torsdag d 10. januar, var 54 lærere fra Lyreskovskolen i Bov, inviteret på guidet bustur i Padborg. Arrangør Finn Sørensen, direktør for Padborg Transportcenter stod selv for den guidede tur, rundt i Padborgs erhvervsområde.
”Årsagen til turen skal findes i at vi ønsker komme i kontakt med i unge mennesker, inden de vælger uddannelse”, siger Finn Sørensen. ”Derfor vil vi gerne fortælle deres lærere hvad vi har at byde på i forhold til uddannelse og karrieremuligheder”.
Efter turen rundt i Padborgs erhvervsområde besøgte lærerne KH OneStop, hvor Steen Nelting tog imod. Han fortalte om alle de uddannelsesmuligheder, der er inden for servicefagene, også om adgangen til småjobs for eleverne efter skoletid.
Turen sluttede hos Nagel Danmark, hvor Bente Nielsen tog imod. Også her var der fokus på uddannelsesmulighederne inden for logistikbranchen samt mulighederne for fritidsjobs.
Ved begge besøg var der en meget positiv dialog, og der blev skabt kontakter, der fremadrettet vil være til gavn for både skole og virksomheder.
”Vi håber at vi med dagens arrangement har klædt lærerne godt på til at kunne videreformidle vores budskab til deres elever”, siger Finn Sørensen.