Fredag d 28. Februar afholdte lokale virksomheder, i Padborg i samarbejde med Padborg Transportcenter, en indendørs fodboldturnering. Målet var at lave et socialt tiltag for at mødes på tværs af brancher, med samtidig mulighed for at dyrke motion og netværke.
Der blev stillet 16 hold fra i alt 13 firmaer.
Vinderne var i B-rækken Thermo transit og i A-rækken HPT.
I en super spændende finale i A-rækken mellem HPT og E3, endte resultatet med 4-3.
Efter turneringen var der fælles spisning, med 195 tilmeldte personer.
Arrangementet mødte rigtig stor opbakning, og viste et super sammenhold på tværs af firmaer og brancher.