I går blev der afholdt Mini Transportens Dag for ca. 80 8.klasseelever fra Lyreskovskolen i Bov. Eleverne var på virksomhedsbesøg hos Nagel, Tricolore og KH Onestop i Padborg.

Her fik eleverne et indblik i, hvor mange forskellige jobmuligheder der er inden for transport- og logistikbranchen i Padborg og, hvad det vil sige at være elev, samt tage en erhvervsuddannelse.

Eleverne havde fået til opgave at indsamle informationer om virksomhederne, for derefter at lave små film. Filmene vil blive bedømt af de tre firmaer og dernæst findes en vinder.