Transportvirksomheder i Danmark har igennem en del år været plaget af tyveri af og fra lastbiler, brændstof og gods. Samtidig er branchen også påvirket af, at der er kommet nye kriminalitetsformer til, herunder IT-kriminalitet.
Som virksomhed kan man hente nyttig viden samt inspiration til sikring af gods, køretøjer og bygninger samt forebyggelse af brand, i den nyeste udgave af sikringsmanualen.
Manualen indeholder blandt andet følgende emner:
- Hvordan bygger virksomheden en god sikrings- og sikkerhedskultur op?
- Hvordan måler et selskab risikoen for fx indbrud – og hvordan skal man agere bagefter?
- Hvordan forebygger virksomheden IT-kriminalitet?
- Hvilke overvejelser skal et selskab gøre sig for at kunne fortsætte, hvis en stor krise opstår?
- Nyttige bilag til udarbejdelse af egen sikringsmanual i virksomheden
Sikringsmanualen er udarbejdet af Syd- og Sønderjyllands Politi, ITD – Brancheorganisation for dansk vejgodstransport samt Business Aabenraa.