Efter tre års pause, blev der i fredags afholdt “Padborg Transportcenter Cup”.
Her mødtes 12 firmahold i indendørsfodbold i Grænsehallerne i Kruså.
Der blev gået til den på banen. Vinderne efter mange gode kampe blev i A-puljen Sydbank og B-puljen blev vundet af E3 Spedition-Transport A/S.
Efter turneringen var der dømt fællesspisning og hygge.
– “Der har været stor opbakning i år med 125 tilmeldte, og der var en virkelig god stemning på tværs af firmaer og brancher”, udtaler Jesper Schimann Hansen, direktør for Padborg Transportcenter.